SMV Virksomhed

Vi tilbyder altid helt uforpligtende at tage en indledende dialog på teams med den eller de ansvarlige i virksomheden. Det kan fx være en indledende dialog med den nuværende bestyrelse som søger et nyt bestyrelsesmedlem eller med ejerlederen.

Vores rekrutteringsproces er baseret på no cure no pay og kan skitseres således:

1:
Behovsafdækning

Indledende teams-møder efter behov omkring behovsafdækning i forhold til ønskede kompetencer & de forskellige muligheder i forhold til bestyrelse, advisory board m.v.

2
Godkendelse

Hvis der ønskes gennemført en rekrutteringsproces fremsender vi ordrebekræftelse på opgaven, som godkendes af vores kunde. NytBestyrelsesmedlem.dk har eksklusivitet på rekrutteringsopgaven indenfor den aftalte tidsplan. Virksomhedens eventuelle egne kandidater indgår i rekrutteringsforløbet.

3
Udkast til bestyrelsesopslag

Vi udarbejder udkast til et kort ”bestyrelsesopslag” eller ”advisory board opslag” med en kort beskrivelse af virksomheden og en beskrivelse af profilkravene til den eller de profiler der søges, som godkendes af virksomheden (virksomheden kan være anonym hvis det ønskes; - blot er vores erfaring at der generelt er mindre interesse for denne type opslag).

4
Offentliggørelse af opslag

Bestyrelsesopslaget/advisory board-opslaget lægges ud åbent på LinkedIn og på vores hjemmeside, typisk med en ansøgningsfrist på 14 arbejdsdage. Sideløbende hermed tager vi kontakt til egnede kandidater fra vores database og i vores personlige netværk. For alle kandidater, som fremsender deres interesse tilkendegivelse til én af vores egne åbne søgninger til SMV virksomheder afholder vi et Google Meet møde af 1/2 times varighed for at lære kandidaten at kende og gennemgå motivationen for at søge posten.

5
Samtaledag

Samtaledag (gælder ikke start up og ikke erhvervsdrivende / velgørende). Som en del af vores aftalepakke har vi inkluderet 1 samtaledag (fysisk fremmøde) i aftalepakken. Yderligere dage kan tilkøbes efter behov. Vi vil arbejde på at koordinere samtaler, så de kan gennemføres på én og samme dag. Efter samtaledagen har vi forskellige værktøjer til at evaluere kandidaterne og finde det optimale match. Vi støtter ejerlederen med evaluering af kandidaterne frem til endeligt valg.

6
Kontrakt

Bestyrelseskontrakt/advisory board-kontrakt. Vi tilbyder ub vores standardskabelon for bestyrelses/advisory board aftaler.

7
Opfølgning

Vi følger op 6 måneder efter indsætningen af bestyrelsesmedlem / advisory board medlem (via Teams eller telefon). Vi tilbyder en ny proces til 50% af oprindeligt aftalt succes fee, hvis det nye bestyrelsesmedlem/advisory-medlem er fratrådt indenfor de første 6 måneder fra aftaleindgåelsen. Ny proces skal være igangsat inden 7 måneder fra aftaleindgåelsen.

Prisen for forløbet fremgår under fanen ”priser”

Tillægspriser

Vi tilbyder som et ekstra add on til rekrutteringsprocessen personprofiler for de nye bestyrelsesmedlemmer. Vi har hos NytBestyrelsesmedlem.dk autorisation i E-stimate personprofiler og E-stimate teamprofiler.  Teamprofil værktøjet kan især være relevant, når der ønskes feed back på personprofilrelaterede opmærksomhedspunkter i samarbejdet internt mellem de enkelte bestyrelsesmedlemmer og mellem bestyrelsesmedlemmerne og direktionen.

Hvis der som et led i rekrutteringsprocessen ønskes personprofiler baseret på eksempelvis DISC (Thomas International) eller der ønskes udført profiler med andre profilværktøjer samarbejder vi med Christina Jürgensen, som har mere end 25 års erfaring i brugen af personprofiler på øverste ledelsesniveau og på bestyrelsesniveau. 

Vi finder altid frem til en skræddersyet løsning for brugen af profilværktøjer baseret på din virksomheds behov i rekrutteringsprocessen eller i forbindelse med bestyrelsesevaluering.

Assistance til at udfærdige bestyrelsesaftale / advisory board aftale kan tilkøbes efter nærmere aftale.

Ekstra samtaledage kan tilkøbes efter nærmere aftale.