“Tak for en yderst professionel proces i forbindelse med min ansøgning til bestyrelsesformandsposten. Det er rigtigt rart, at du sørger for løbende at holde kandidaterne orienteret om processens fremdrift, hvilket man desværre ikke oplever alle steder.”

Referenceudtalelse fra kandidat til konkret bestyrelsessøgning – vises med accept fra kandidaten.
NytBestyrelsesmedlem.dk er i besiddelse af komplet mail med referenceudtalelsen og accept fra kandidaten på brugen på hjemmesiden i anonym form.

”Vi blev meget hurtigt internt enige om at vi skulle have et eksternt rekrutteringsfirma til at hjælpe os med rekrutteringen af vores nye bestyrelsesformand og Jan Holm fra NytBestyrelsesmedlem.dk har hjulpet os trygt i mål med begge de bestyrelsessøgninger vi har gennemført i de senere år.”

“Det var helt naturligt for os at benytte et eksternt rekrutteringsfirma, – for vi vidste jo godt at vi ikke kunne gå hen i Brugsen og spørge, om der var nogen der kendte en formand til os. NytBestyrelsesmedlem.dk var hurtige til at fange de krav til kompetencer og erfaring vores nye formand skulle være i besiddelse af.”

De Frivilliges Hus søger 2 bestyrelsesmedlemmer

Som bestyrelsesmedlem bidrager du til den politiske ledelse og tager del i det overordnede ansvar for De Frivilliges Hus – en stærk paraplyorganisation for frivilligt socialt arbejde i Aalborg-området. Du får en unik mulighed for at præge organisationens fremtid. Vi søger lige nu to nye medlemmer, der har lyst til at indgå i et stærkt, åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem husets leder og bestyrelse. Bestyrelsesarbejdet er ulønnet.